Holstebro Kommune’s cover photo
Holstebro Kommune

Holstebro Kommune

Government Administration

Kulturen til forskel

About us

I Holstebro Kommune har vi 'Kulturen til forskel'. Men kultur er ikke kun noget, vi kigger på som publikum. Det er også det, vi gør sammen. Det som er drivkraft for vækst og udvikling. Og det som er med til at bygge bro til hinanden. For vi tror på, at jo kortere afstanden er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Til hverdag betyder det, at vi sjældent ser tingene, som de er. Vi ser hellere, hvad de kan blive til. Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel, mening og faglig udvikling i deres forskellige arbejdskulturer. Vi beskæftiger os med virksomheder og menneskers muligheder i livet - fra vugge til grav. Derfor er der over 30 forskellige faggrupper ansat under samme tag. Denne mangfoldighed i faglighed og opgaver på tværs af forvaltninger og sektorer gør kommunen til en levende arbejdsplads i konstant forandring. Hvert år uddanner vi 130 elever fra erhvervsuddannelserne og modtager 480 studerende fra de videregående uddannelser samt en god håndfuld projektstuderende fra universiteterne. Vi scorer højt, når vi undersøger, om arbejdspladsen er et attraktivt og rart sted at være, og om de ansatte trives med arbejdsopgaverne. Måske er det fordi, at glæde, udvikling og udsyn er kernen i ledelsens værdier, uanset hvor du arbejder i organisationen? Måske er det fordi, alle i kommunen er med til at skabe værdi i samfundet? Eller også er det fordi, at det gør en forskel at arbejde i en kultur med dygtige og opmærksomme kollegaer? Læs nyheder og meget andet om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk og følg os på www.facebook.com/holstebrokommune

Website
http://www.holstebro.dk
Industry
Government Administration
Company size
5,001-10,000 employees
Headquarters
Holstebro
Type
Government Agency

Locations

Employees at Holstebro Kommune

Updates

  • 23 elever i Holstebro starter i Juniormesterlære Interessen for at komme i Juniormesterlære er mærkbar. 23 elever har ønsket at kombinere skole med praktik to dage om ugen fra næste skoleår. Et nyt tilbud til 8. og 9. klasser i Holstebro Kommune er blevet taget godt imod af unge og deres forældre. Til august starter 13 elever i Ulfborg og 10 i Tvis i det nye Juniormesterlære-forløb, hvor de kombinerer undervisning med to ugentlige praktikdage i en virksomhed. Forløbet bygger på, at eleverne – sammen med deres forældre – selv skal finde en praktikplads, hvor de kan få lov at prøve kræfter med det virkelige arbejdsliv. Og her spiller det lokale erhvervsliv og andre arbejdspladser en vigtig rolle. – Vi ser Juniormesterlære som en ny og spændende mulighed for unge, der lærer bedst gennem praksis. Det er glædeligt, at så mange har grebet chancen, og jeg håber, at virksomheder og institutioner i lokalområdet vil åbne deres døre og tage godt imod de unge, siger skole- og rådgivningschef Peter Fogde Mikkelsen. SMVholstebro bakker 100% op om juniormesterlære-projektet og opfordrer virksomheder i Holstebro til at blive praktiksted for på den måde være med til at forme fremtidens faglærte. På fotoet er det Mads Lindballe Galsgaard der hver onsdag trækker i arbejdstøjet hos Steelxperts i Holstebro.

    • No alternative text description for this image
  • KIRSTEN ER NY LEDER AF OMRÅDE KOGLEHUSET 🌿🤝 Efter syv år som viceleder er Kirsten Mærsk Sandholm nu trådt ind i rollen som leder af Område Koglehuset, der omfatter Børnehuset Lægårdvej, Koglehuset og Skovbørnehaven Myretuen i Holstebro. Hun har været en del af dagtilbuddet siden 2008 – først som pædagog og siden som en vigtig del af ledelsesteamet. Derfor har hun også et indgående kendskab til både hverdagen og værdierne på de tre matrikler med 169 børn og omkring 35 ansatte. Dagtilbuds- og børnesundhedschef Marianne Rahbek glæder sig over ansættelsen: 💬 "Jeg er både glad og stolt over, at vi endnu engang har udviklet et så stærkt ledertalent i Holstebro Kommune. Kirsten har været konstitueret leder i fem uger og har allerede vist, hvor dygtig og dedikeret en leder hun er. Hun har stor faglighed, tydelighed i sit lederskab og et stærkt blik for både børn, forældre og medarbejdere." Læs mere om Kirsten Mærsk Sandholm og hvad hun ser frem til ved de nye udfordringer, der venter. Link i kommentarsporet 👇 #leder #børnogunge #holstebrokommune #kulturentilforskel

    • No alternative text description for this image
  • 2 MILLIONER KRONER TIL AT STYRKE SOSU-ELEVERS TRIVSEL OG ÆLDREPLEJEN 🤗   Pengene skal Holstebro Kommune bruge til at afprøve en ny form for oplæring af social- og sundhedselever, mens de er i praktik.   Målet er at skabe en stærkere sammenhæng i elevernes praktik, øge deres trivsel og fastholde dem. For der er hårdt brug for dem nu og i fremtiden.   "Vi har brug for dygtige og engagerede medarbejdere i ældreplejen - både nu og i fremtiden. Med fuldtidsvejledning skaber vi bedre rammer for elevernes udvikling og trivsel, og det er en investering i både faglig kvalitet og en mere attraktiv arbejdsplads", siger formand for Social- og Sundhedsudvalget, Jens Kristian Hedegaard Fuldtidsvejledere skal følge SOSU-eleverne tæt gennem hele deres praktikforløb. Og der er store forventninger til, at det vil løfte både arbejdsglæden og kvaliteten i ældreplejen.   De to millioner kroner er bevilget af Børne- og Undervisningsministeriet. I første omgang ansættes der fuldtidsvejledere på Plejecentret Beringshaven og i hjemmeplejens distrikter på Parkvej og Thorsvej.   Projektet løber til og med 2026. Herefter bliver det evalueret med henblik på mulig udbredelse til flere praktiksteder i kommunen.   Læs mere her 👇 https://lnkd.in/dR2vpMh9 #ældrepleje #uddannelse #SOSU #kulturentilforskel

    • No alternative text description for this image
  • FRA FJORD TIL FOLKETING 🌊🌱🤝 Hvordan får vi de nationale ambitioner omsat til lokal handling – og hvor er de store udfordringer? Det fik Lokal Trepart for Nissum Fjord lejlighed til at drøfte med minister for Grøn Trepart Jeppe Bruus mandag eftermiddag. Her fik ministeren direkte indblik i det lokale arbejde med lavbunds- og vådområdeprojekter, og trepartens medlemmer fik mulighed for at dele erfaringerne fra samarbejdet i oplandet til Nissum Fjord. 💬 ”I det lokale samarbejde om omlægningsplanen og dialogen med lodsejerne om konkrete projekter oplever vi mange forskelligartede udfordringer, som skal løses. Vi er optaget af, at vi får ryddet barrierer af vejen, så det er godt at opleve en interesseret og engageret minister, som er handlingsorienteret i forhold til det, vi bringer til bordet,” sagde karsten filsø, formand for den lokale trepart, efter mødet. Det blev en god og ærlig samtale, hvor bl.a. emner som jordfordeling, kommende CO₂-afgifter, behovet for midler til drift af ny natur og gode rammer for det fremtidige landbrug kom på bordet. Lokal Trepart for Nissum Fjord dækker Holstebro Kommune, Herning Kommune, Ikast-Brande Kommune, Struer Kommune og Lemvig Kommune og består desuden af lokale repræsentanter for landbruget, Danmarks Naturfredningsforening og Naturstyrelsen Vestjylland. Læs mere i pressemeddelelsen via link i kommentarsporet 👇 #lokaltrepart #grøntrepart #grønomstilling #holstebrokommune #kulturentilforskel

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • ANDERS BLIVER NY LEDER FOR UNESCO GLOBAL GEOPARK VESTJYLLAND 🌍🤝 Fra 1. juni bliver Anders Holm ny sekretariatsleder i UNESCO Global Geopark Vestjylland. Han er en erfaren udviklingsprofil, som tidligere har været erhvervs- og udviklingschef i Lemvig Kommune. Senest kommer han fra en stilling som chefkonsulent i Regional udvikling, DI Midt Vest og DI Silkeborg-Viborg. Nu skal han bruge sine erfaringer til at positionere geoparken lokalt, nationalt og internationalt som en synlig, attraktiv og værdiskabende partner. En af de første opgaver bliver – i samarbejde med bestyrelsen – at udvikle en ny strategi. 💬 ”Jeg har været optaget af UNESCO Geopark Vestjylland, lige siden idéen blev født. Det er et fantastisk spændende projekt, og da jeg så, at stillingen som leder var slået op – og at geoparken står foran en ny strategiproces – så vidste jeg, at det var noget, jeg måtte være med til. Jeg har mange idéer til den videre udvikling,” siger Anders Holm. 💬 ”Vi er i bestyrelsen meget begejstrede over at kunne byde Anders velkommen som ny leder af UNESCO Geopark Vestjylland. Jeg er som formand sikker på, at han er det helt rette valg til sammen med samarbejdspartnere og lokalsamfund at udvikle og øge kendskabet til geoparken og dens unikke geologi og kulturhistorie – og dermed indfri det fulde potentiale. På sigt vil det også være med til at styrke Vestjyllands position på det internationale UNESCO-landkort, siger formand Steffen Husted Damsgaard. Geoparken, som dækker Holstebro Kommune, Struer Kommune og Lemvig Kommune, blev sidste år recertificeret som UNESCO Global Geopark og er dermed godkendt frem til mindst 2028. Læs pressemeddelelsen fra UNESCO Global Geopark Vestjylland her 👇 https://lnkd.in/ds4P5bbS #ledelse #geoparkvestjylland #UNESCO #kulturentilforskel #holstebrokommune

    • No alternative text description for this image
  • Næste mission: Holstebro 🦸🏽♂️🦸🏼♀️🎯 Husker I Faktas gamle reklameslogan? Noget a’ la’: ”Det tager kun fem minutter, men vi vil så gerne at I bliver lidt længere”… Nogenlunde sådan havde en række uddannelsesinstitutioner, virksomheder, boligudlejere og Studieby Holstebro det i går, da de var inviteret indenfor på Jydske Dragonregiment til en mini-karrieremesse. De troppede op og var klar til at formidle Holstebro-muligheder i lange baner. Sagen er den, at lige om lidt slutter værnepligten for ca. 250 værnepligtige på Jydske Dragonregiment. Ca. halvdelen af de værnepligtige fortsætter ”i trøjen”, mens den anden halvdel enten har andre eller ingen planer. Mange havde konkrete jobopslag med – både faste stillinger, sommerferiejob og studiejobs og uddannelsesinstitutionerne fortalte om mængden og indholdet af uddannelsesmuligheder🌍🩺🥼🩻 Det var altså både basis for en snak om fremtiden, men også en reel mulighed for at lægge en helt konkret plan for, hvad de værnepligtige skal fra den 1. juni; dagen efter de forlader kasernen. Deltagerne var fra VIA University College, Midt- og Vestjyllands Politi, Ældre & sundhed og Center for handicap i Holstebro Kommune, UCH Uddannelsescenter Holstebro, Kaj Bech A/S, Erhvervsakademi MidtVest, Arla Foods , 3P Technology, NordVestBO, Creativ Company og Studieby Holstebro Kæmpe stor tak til engagerede og videbegærlige værnepligtige og til Jydsk Dragonregiment for så gæstfrit at byde os indenfor 🤍 #kulturentilforskel #7500muligheder

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
      +3
  • 👏 Velkommen til Ulrik Torp Svendsen – ny strategisk forretningsudvikler 👏 Holstebro tager endnu et skridt i den grønne retning. Med ansættelsen af Ulrik Torp Svendsen får vi en stærk kapacitet med erfaring fra den grønne frontlinje – senest som udviklingschef i Everfuel og ansvarlig for PtX-projekter ♻️ Ulrik får en nøglerolle i at gøre Energy Hub Holstebro til et samlingspunkt for fremtidens energiproduktion – og binde det sammen med både lokalt erhvervsliv, internationale aktører og kommunens stærke planlægningsarbejde 💬 "Ulriks mission bliver at være drivkraft for grøn erhvervsudvikling – ikke bare i Holstebro, men i hele Nordvestjylland," siger kommunaldirektør Rasmus Byskov-Nielsen. Med afsæt i erfaring fra erhvervslivet og en passion for bæredygtig udvikling, skal Ulrik være bindeled mellem virksomheder, investorer og kommunen. Målet er klart: at tiltrække nye virksomheder og åbne nye muligheder for dem, der allerede er her. Vi glæder os til samarbejdet og til at se de grønne visioner folde sig ud i praksis 🌱 📅 Ulrik begynder i sit nye job 1. juni. #GrønOmstilling #EnergyHubHolstebro #Erhvervsudvikling #PtX #7500muligheder #StrategiskSamarbejde #BæredygtigVækst #Kulturentilforskel Læs mere om Ulrik og nyansættelsen her 👇 https://lnkd.in/d-Ahibsp

    • No alternative text description for this image
  • ENERGY HUB HOLSTEBRO ER OFFICIELT INDVIET 🌍 I dag indviede vi Energy Hub Holstebro – Danmarks første statsligt udpegede energipark og starten på et grønt væksteventyr 🌱 Indvielsen foregik i et telt ved Ringkøbingvej i Idomlund, hvor de mange fremmødte havde mulighed for at blive klogere på perspektiverne for Energy Hub Holstebro og Nordvestjylland. Ud over taler og kulturelle indslag bød dagen bl.a. på udstillinger fra Vestforsyning A/S, Skovgaard Energy, Everfuel, Holstebro Kommune, Klog Energi og Idom Råsted Borgerforening. Tak til finansminister Nicolai Wammen, borgmester H.c. Østerby, direktør Niels Erik Madsen og CSO Bjarke Mollerup Bitsch fra Skovgaard Energy, vicedirektør Troels Ranis fra DI - Dansk Industri samt vores internationale udviklere Plug Power og Sumitomo Corporation for at være med til at markere dagen. En særlig tak også til vores stærke samarbejdspartnere Struer Kommune og Lemvig Kommune, der sammen med os i Holstebro Kommune driver indsatsen Klog Energi, hvor vi sammen arbejder for at skabe rammerne for et nyt, grønt erhvervseventyr i Nordvestjylland. Se billederne fra dagen herunder 👇 #energyhubholstebro #grønomstilling #klogenergi #nordvestjylland #kulturentilforskel

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
      +14
  • Fremtidens flybrændstof produceres i Nordvestjylland – og skaber grøn vækst ✈️ ♻️ 🌍 Sumitomo Corporation – én af verdens største handels- og investeringsselskaber – går nu sammen med Skovgaard Energy i et nyt, ambitiøst joint venture: North Sky A/S. Målet? At forædle grøn brint og biogas til bæredygtigt flybrændstof – lige her i Nordvestjylland. Produktionen bliver forankret i Energy Hub Holstebro – Danmarks første energipark, der indvies af finansminister Nicolai Wammen mandag den 28. april – og tager afsæt i lokale styrker: vind, sol, biogas og virksomheder med stærke kompetencer indenfor grøn energi. Holstebro Kommune bliver dermed et nyt knudepunkt for grøn energiproduktion. Sammen med Struer Kommune og Lemvig Kommune – under samarbejdet Klog Energi – er ambitionen ”lokal værdiskabelse” og ”grøn vækst”. Det handler både om at nå nationale klimamål – og at skabe fremtidens arbejdspladser og sikre lokal opbakning gennem mærkbare gevinster. 💬 Borgmester, H.c. Østerby siger: -Aftalen mellem Skovgaard Energy og Sumitomo viser, at vi i Nordvestjylland har de rette rammer for grøn vækst. Energy Hub Holstebro bliver omdrejningspunkt for fremtidens bæredygtige løsninger – og grønne arbejdspladser til gavn for hele området. Vi glæder os til at se, hvad North Sky A/S vil bringe med sig – og til at byde nye grønne investeringer velkommen i Nordvestjylland 🌱 Indvielsen af Energy Hub Holstebro finder steder den 28. april kl. 12.00. Der er indkørsel til energiparken fra Ringkøbingvej 2D, Holstebro. Alle er velkomne. Udover ministerbesøget er der taler, godt til ganen og kulturelle indslag. #KlogEnergi #GrønOmstilling #Nordvestjylland #PowerToX #EnergyHubHolstebro #GrønBrint #Kulturentilforskel Læs mere her 👇 https://lnkd.in/dJEtF-qF

    • No alternative text description for this image

Similar pages

Browse jobs