Holstebro Kommune’s cover photo
Holstebro Kommune

Holstebro Kommune

Government Administration

Kulturen til forskel

About us

I Holstebro Kommune har vi 'Kulturen til forskel'. Men kultur er ikke kun noget, vi kigger på som publikum. Det er også det, vi gør sammen. Det som er drivkraft for vækst og udvikling. Og det som er med til at bygge bro til hinanden. For vi tror på, at jo kortere afstanden er mellem mennesker, desto mere åbner det op for. Til hverdag betyder det, at vi sjældent ser tingene, som de er. Vi ser hellere, hvad de kan blive til. Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel, mening og faglig udvikling i deres forskellige arbejdskulturer. Vi beskæftiger os med virksomheder og menneskers muligheder i livet - fra vugge til grav. Derfor er der over 30 forskellige faggrupper ansat under samme tag. Denne mangfoldighed i faglighed og opgaver på tværs af forvaltninger og sektorer gør kommunen til en levende arbejdsplads i konstant forandring. Hvert år uddanner vi 130 elever fra erhvervsuddannelserne og modtager 480 studerende fra de videregående uddannelser samt en god håndfuld projektstuderende fra universiteterne. Vi scorer højt, når vi undersøger, om arbejdspladsen er et attraktivt og rart sted at være, og om de ansatte trives med arbejdsopgaverne. Måske er det fordi, at glæde, udvikling og udsyn er kernen i ledelsens værdier, uanset hvor du arbejder i organisationen? Måske er det fordi, alle i kommunen er med til at skabe værdi i samfundet? Eller også er det fordi, at det gør en forskel at arbejde i en kultur med dygtige og opmærksomme kollegaer? Læs nyheder og meget andet om Holstebro Kommune på www.holstebro.dk og følg os på www.facebook.com/holstebrokommune

Website
http://www.holstebro.dk
Industry
Government Administration
Company size
5,001-10,000 employees
Headquarters
Holstebro
Type
Government Agency

Locations

Employees at Holstebro Kommune

Updates

  • 📣 Mere energi, flere kontakter og bedre forbindelser til den grønne omstilling. Er det noget for dig? 🎯 Holstebro Kommune søger en Strategisk forretningsudvikler.   Torsdag morgen blev Energy Hub Holstebro udpeget til Danmarks første energipark af minister Morten Dahlin, torsdag aften holdt vi dialogmøde med de mange borgere, der bliver nærmeste naboer til energiparken og i dag søger vi et dygtigt menneske, der kan være med til at realisere det grønne væksteventyrs potentialer og gå i dialog med potentielle investorer. Energy Hub Holstebro kan blive en gamechanger for erhvervsudviklingen i Holstebro, og det vil vi gerne udnytte. Ambitionerne er tårnhøje, vi har store forventninger til dig og mulighederne er til at få øje på. Til gengæld tilbyder vi den helt store spilleplade og direkte reference til kommunaldirektør Rasmus Byskov-Nielsen og mulighed for at tiltrække nye og udvikle eksisterende virksomheder. Læs mere om stillingen her: https://lnkd.in/dxsm2ubw Om Energy Hub Holstebro her: https://lnkd.in/dUbPQJYj Og det stærke samarbejde Klog Energi i Nordvestjylland her: https://klogenergi.dk/ #7500muligheder #kulturentilforskel #Energyhubholstebro #klogenergi

    • No alternative text description for this image
  • KYSTVANDRÅD NISSUM FJORD – GØR EN FORSKEL FOR NATUR OG MILJØ 🌿🌊 Holstebro Kommune og Lemvig Kommune inviterer på vegne af kommunerne i oplandet til Nissum Fjord relevante organisationer og foreninger til at deltage i Kystvandråd Nissum Fjord. Det er et lokalt partnerskab, der bliver nedsat for at forbedre natur og miljø i fjorden. Kystvandrådet skal i samarbejde med kommunerne rådgive og bidrage med viden om lokale virkemidler og analyser, der kan understøtte den lokale indsats for sundere kystvand. 𝐇𝐯𝐞𝐦 𝐤𝐚𝐧 𝐬ø𝐠𝐞 𝐨𝐦 𝐚𝐭 𝐯æ𝐫𝐞 𝐦𝐞𝐝? 🔹 Relevante landsdækkende og lokale erhvervsorganisationer. 🔹 Repræsentanter for forsyningsselskaberne i oplandet. 🔹 Landsdækkende foreninger og organisationer, som arbejder for beskyttelse af natur og miljø eller med rekreative interesser. 🔹 Lokale foreninger og organisationer med interesse i beskyttelse og benyttelse af vand. Læs mere og ansøg senest 24. marts kl. 16.00 via link i kommentarfeltet 👇 #nissumfjord #kystvandråd #vandmiljø #holstebrokommune #kulturentilforskel Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø

    • No alternative text description for this image
  • 📣 ”Energy Hub Holstebro” er netop udpeget til Danmarks første energipark 🌍 Morten Dahlin, Minister for byer og landdistrikter, har netop udpeget Energy Hub Holstebro som landets første statslige energipark. -Jeg glæder mig over, at vi med udpegningen af energiparken ” Energy Hub Holstebro” som Danmarks første energipark, hermed har fået et markant skulderklap til at skabe et vigtigt knudepunkt for grøn energiproduktion og fossilfrie brændstoffer, siger borgmester H.c. Østerby. Energy Hub Holstebro ligger ved transformerstationen i Idomlund, hvor den grønne strøm fra havvinden i Nordsøen og landbaseret VE kommer ind. Alt sammen er med til at gøre Holstebro kommune til en endnu vigtigere brik i den grønne omstilling af Danmark – og resten af verden. NEMMERE SAGSBEHANDLING OG BEDRE MULIGHED FOR AT GIVE DISPENSATIONER Med bekendtgørelsen om en energipark bliver det nu muligt for os at planlægge nye Power-to-X-anlæg med tilhørende erhverv i området, som i fremtiden skal være med til at lave brint-anlæg til lagring af grøn energi. Der bliver derfor hverken sat solceller eller vindmøller i Energy Hub Holstebro, selvom det nok er det de fleste tænker på, når de hører ordet energipark. -Energiparkerne giver mulighed for nye erhvervs- og udviklingsmuligheder i landdistrikterne, der kan bidrage til flere arbejdspladser og mere vækst lokalt, siger Minister for byer og landdistrikter Morten Dahlin. ♻️STORT, GRØNT ANSVAR♻️ Om Danmarks første statslige energipark, siger Klima- energi- og forsyningsminister Lars Aagaard: ”Den grønne omstilling er vigtig for Danmarks konkurrenceevne, for sikkerhed og for klimaet. Derfor er det vigtigt, at de kommuner, der gerne vil og har lokal opbakning til at udbygge grøn energi, kan få lov til det. Holstebro Kommune er en af dem, der tager et stort grønt ansvar på sig, og som nu skal huse en energipark med fokus på Power-to-X-udvikling. Det er grøn handling, der virker.” 📣 Borgermøde den 13.3. kl. 19.00 🤝 Målet for Holstebro Kommune er nu at sikre en god balance mellem energiproduktion, naboer, natur og infrastruktur. Det er der mulighed for at høre mere om og komme med input til, når vi inviterer til borgermøde i Plexus i aften kl. kl. 19.00. Alle er velkomne 🙏 Du kan læse pressemeddelelsen fra By-, Land og Kirkeministeriet i kommentarfeltet 👇 Og her kan du læse mere om Energy Hub Holstebro: https://lnkd.in/dUbPQJYj #7500muligheder #kulturentilforskel #klogenergi #energyhubholstebro

    • No alternative text description for this image
  • 👏 VELKOMMEN TIL NYE STUDERENDE I HOLSTEBRO 👏 Nye studerende fra de videregående uddannelser i Holstebro var inviteret til en sjov og hyggelig eftermiddag på Slagteriet.dk til STUDIE-SLABBERAS 2.0 Her var studerende fra VIA University College - campus Holstebro, Erhvervsakademi MidtVest, Det Jyske Musikkonservatorium og Den Danske Scenekunstskole i Holstebro mødt op til en sjov dag i fællesskabet tegn. Dagen bød først og fremmest på superlækker mad fra Bank's Mikrobageri & Café og stemningsmusik fra pianisten Carl fra Holstebro Musikskole. Efter maden var der to runder musikbingo med præmier fra det lokale erhvervsliv til de heldige, og underholdning fra Steven Feraru fra højkant, der gav et tip eller to til at studere og flytte til Holstebro. Som den sidste del af programmet kom to superfede bands fra MGK Midtvest og fyldte rummet med masser af god energi. I løbet af dagen var der desuden mulighed for at de studerende kunne hygge sig med at slå søm i og spille bordtennis. En stor tak skal også lyde til uddannelsesstederne for at bakke op om arrangementet, og til Slagteriet.dk for samarbejdet omkring STUDIE-SLABBERAS 2.0 📸 Ole Mortensen Louise Brogren Rasmussen, Katrine Dahl, Mette Mørk Andersen, Janni Laumann Follesen #7500muligheder #kulturentilforskel #mærkforskellen

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
      +15
  • Er Holstebro bare en lille pis-by ude vestpå? Mød vores to studieambassadører Frederikke og Anders. Dagbladet Holstebro har sat dem stævne til en snak om jobbet som studieambassadør og hvorfor de har valgt at slå et slag for Holstebro som en attraktiv studieby. Og som overskriften henviser til, så er der stadig et arbejde, der skal gøres. Både Frederikke og Anders oplever at skulle forklare og forsvare, hvorfor de har valgt at studere i Holstebro. Studieambassadørerne ønsker at fortælle og vise, hvad der rører sig i Holstebro - som er attraktivt for studerende. En af måderne er at fortælle om Holstebro på sociale medier via velproduceret og relevant indhold, der fanger. En anden måde er at være med til at skabe events, oplevelser og mikroarrangementer for de studerende. Udover Frederikke og Anders er Anne Cecilie og Sofie også studieambassadører. Du kan følge Studieby Holstebro på Facebook og Instagram og her blive klogere på, hvad Holstebro kan tilbyde vores studerende. Dagbladets artikel kræver abonnement, men er værd at læse. Du finder den i kommentar-feltet👇🏻 #kulturentilforskel #7500muligheder 📸: Morten Stricker

    • No alternative text description for this image
  • OFTE OVERSET - MEN VÆRDIFULD 🙏 Konferencen ”𝐀𝐮𝐭𝐢𝐬𝐦𝐞 𝐩𝐚̊ 𝐚𝐫𝐛𝐞𝐣𝐝𝐬𝐩𝐥𝐚𝐝𝐬𝐞𝐧 - 𝐬𝐚𝐦𝐬𝐩𝐢𝐥 𝐨𝐠 𝐢𝐧𝐤𝐥𝐮𝐬𝐢𝐨𝐧 𝐢 𝐩𝐫𝐚𝐤𝐬𝐢𝐬” stiller skarpt på, hvordan fx virksomheder, jobcentre og a-kasser bedst hjælper personer med autisme. En ofte overset, men værdifuld gruppe på arbejdsmarkedet. 🗓️ 20. marts 2025, kl. 9-15 📍 Jobcenter Holstebro, Harald Leths Vej 4, 7500 Holstebro. Dagens primære oplægsholder og facilitator er Dorthe Hølck (fotoet), sociolog og autisme-konsulent, der i mange år har arbejdet med borgere med autisme og deres omgivelser. Det er Arbejdsmarkedsudvalget i Holstebro Kommune, som har sat initiativet i søen. For i en tid hvor Danmark mangler hænder og hoveder - og flere og flere opdager, at de har den medførte diagnose - er dette fokus ekstra vigtigt, forklarer udvalgets formand Dorthe Pia Hansen: 💬 ”Der ligger masser af ressourcer i den her gruppe, som er ret bred. Der er brug for en større forståelse for, at vi her har med mennesker at gøre, som skal takles anderledes. Vi kan ikke stille samme krav og køre den sædvanlige manual”. ”Så i stedet skal vi spørge: Hvad er det lige præcis der skal til, for at den her borger bedst kan bruge sine evner og kapacitet? Der er ikke to, der er ens, og de fleste kan noget helt særligt, der får værdi for virksomhederne, hvis arbejdet bliver lagt til rette på den rigtige måde”. Følg link i kommentarsporet til hele historien, hvor der er indgang til program og gratis tilmelding 👇 #holstebroiarbejde #autisme #inklusion #kulturentilforskel  speak

    • No alternative text description for this image
  • Hvad fik Janni til at springe fra en international karriere på LEGO? Det korte svar er: Slagteriet.dk i Holstebro Folder man det en anelse mere ud, handler det også om bedre balance i familielivet. I dag er Janni Laumann Follesens officielle titel erhvervskoordinator med ansvar for al erhvervsudleje og erhvervsarrangementer. Hendes ansvar er at sørge for den ultimative oplevelse for dem, der sætter en fod på Slagteriet. ”Holstebro er jo bare en fed by med al dens musik, teater og subkultur”, siger Janni og er i sit job på Slagteriet med til at udvikle strukturer, der lader kreativiteten blomstre og åbner nye døre for erhvervslivet og kulturmiljøet i huset. Se hele historien i kommentarfeltet (✏️ Kristina Hvas Stokholm 📸 Victor M.). #7500muligheder #kulturentilforskel

    • No alternative text description for this image
  • 🤝 🤍 STORT & HJERTELIGT VELKOMMEN til 70 nye kollegaer – og alle andre nye ansatte 🤍 🤝 Vi har netop budt 70 kollegaer varmt velkommen til Holstebro Kommunes medarbejderintroduktion. De er alle blevet ansat i kommunen i løbet af de seneste måneder. Her møder de blandt andet kommunaldirektør Rasmus Byskov-Nielsen, næstformand i HovedMED Britt Baumann Elbech, kommunikationschef Mette Mørk Andersenog chef for HR og Udvikling Steen Brokær. Formålet med introduktionen er bl.a., at de nye medarbejdere skal lære organisationen bedre at kende. Introduktionen bliver toppet med kantinens lækre kringle og en kop kaffe og mulighed for at hilse på nye kollegaer og høre om job-start i Holstebro Kommune. Alle nye medarbejdere bliver budt ind på Rådhuset til medarbejderintroduktion i starten af deres ansættelse. Introduktionen finder sted 2 gange om året.

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
  • HVORDAN FÅR VI DE BEDSTE KONTORELEVER? 👩💼👨💼 En stærk elevkultur opstår ikke af sig selv – den skal bygges aktivt. Derfor har vi netop afprøvet ElevTalks, et nyt initiativ, der gør det lettere for potentielle kontorelever at møde vores nuværende elever og uddannelsesansvarlige i en uformel setting - nærmest som en kaffedate ☕️ De bedste elevforløb starter med det rigtige match – og vi vil gerne gøre det så nemt som muligt for alle at finde ud af, om vi er det rette sted for dem. Med ElevTalks fik vi skabt en eftermiddag med gode samtaler, nysgerrige spørgsmål og nye forbindelser mellem kommende ansøgere og Holstebro Kommune 🤝 Ansøgningsfristen for at blive kontorelev i Holstebro Kommune er den 4. marts. Kender du nogen, der bør overveje at søge? Del gerne linket: https://lnkd.in/e4zMZ5g9

  • SÅ VAR DER FEST FOR VORES TILFLYTTERE 💃🎉🎈   Vi sætter stor pris på vores tilflyttere. Og vi glæder os hvert år til at byde dem velkommen. I går mødte 150 nye medborgere, venner og naboer op til Tilflytterfesten i Musikteatret Holstebro. De var alle flyttet til kommunen i 2024.   Til festen fik de et godt måltid mad og lidt underholdning og info om deres nye hjemkommune. Som altid var det borgmesteren, der holdt velkomsttalen. Balletskolen Holstebro, Dansk Talentakademi og Holstebro Dansekompagni stod for underholdningen. Og der var indslag om de mange fritidsaktiviteter og naturoplevelser i kommunen.   Til de heldige var der også masser af gevinster sponsoreret af Musikteatret Holstebro 🙏 Holstebro Handelsstandsforening 🙏 Holstebro Dansekompagni 🙏 De Kulturhistoriske Museer i Holstebro 🙏 ulfborg borgerforening 🙏 Vinderup Handelsforening 🙏   Hjertelig velkommen til alle jer tilflyttere, uanset om I var med til festen eller ej 🤗 #bosætning #holstebrokommune #kulturentilforskel

    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
    • No alternative text description for this image
      +5

Similar pages

Browse jobs