STOR TILSLUTNING TIL AUTISMEKONFERENCE I HOLSTEBRO 🤗🙏👏 Der var i går fuldt hus til ”Autisme på arbejdspladsen - samspil og inklusion i praksis”. En konference, der stillede skarpt en ofte overset gruppe på arbejdsmarkedet 👉 Mennesker med udfordringer inden for autismespektret, der typisk har en anderledes måde at opleve verden på. De kan have en særlig adfærd og vanskeligheder med kommunikation og social interaktion. Det kræver at arbejdspladserne skaber nogle særlige rammer, der understøtter medarbejderens trivsel og præstationer. Det kræver at medarbejdere på beskæftigelsesområdet bliver bedre til at forstå, hvad autisme er? Hvorfor man giver diagnosen, og hvordan hjernen fungerer anderledes 🤔 end hos personer uden autisme. Og det var blot indledningen til en konference på seks intense timer med 230 engagerede deltagere – hvoraf halvdelen var fra andre kommuner end Holstebro. Der var en bred skare af konferencegæster - lige fra konsulenter og a-kassemedarbejdere til jobcenterfolk, ledere og politikere. Dorthe Hølck, sociolog og autisme-konsulent, var dagens primære oplægsholder og facilitator. Hun leverede en række virkelige gode og relevante indlæg fyldt med anbefalinger til beskæftigelsesområdet og betingelserne for succes i samspillet mellem beskæftigelsesmedarbejdere, virksomhederne og borgeren. I sin velkomsttale sagde formand for Arbejdsmarkedsudvalget Dorthe Pia Hansen, bl.a.: Hvis vi bliver bedre til at møde mennesker med autisme, forstå den enkeltes kapacitet og tackle udfordringerne med de rette greb – så vinder alle 🏆 Tak til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og alle andre, som var med til at løfte en vigtig dagsorden. #holstebroiarbejde #autisme #inklusion #kulturentilforskel Holstebro i Arbejde
-
-
-
-
-
+2